Souvenirs - Koncert & Kagebuffet

MUSIK, MUSEUM & MUNDGODT
Date
Tid
15:00 - 17:00
I samarbejde med
Aabenraa Live
Adresse

Bovvej 2
6330 Padborg
Danmark

SÅ slår Told- & Grænsemuseet dørene op for første koncert af fire i 2025!
I anledning af musikkens år danner museet ramme for 4 koncerter, 2 for voksne og 2 for børn/familier.

Museet har fantastiske rammer til disse kulturelle arrangementer, og planen er at det er startskuddet på en tradition med fortsat at huse kulturelle tilbud i årene fremover.

Souvenirs er ubetinget det nordjyske band med flest pophits i baggagen, og med 30 år på landevejen følger der en vis erfaring. Han tog et Nattog, Jeg troede du var hos Mikael, Jeg hader Susanne, I et Sommerhus, Hannibal og Jerry, Ned til Mormor og mange flere.

I et fænomenalt sammenspil mellem Nils Torp’s guitar og Klaus Pindstrup’s violin tager musikken konstant nye drejninger. Det er ikke det rene pop, – der er puttet en del folkemusik, klassisk og tango i gryden, og det er både gamle og nye sange der bliver serveret.

Sofie Bonde charmerer publikum med sin karismatiske lyse sangstemme og sin krøllede hjerne. Hun har ting at fortælle, som nu og da trækker en Souvenirs koncert i helt uventede retninger. Det er tør, jysk humor, når det er bedst !

Det er blevet til 10 albums indtil videre, og de mundrette, lune og underspillede tekster på dansk samt de umuligt-at-få-ud-af-hovedet melodier er deres kendetegn.
Duoen slog igennem tilbage i 1994. Nils Torp var med i det legendariske band KLICHE, og kombinationen af hans melodisk sikre pophåndværk og Bondes klingende sopran skaffede de to sig et gennembrud hos både publikum og anmeldere.

SOFIE BONDE vokal, guitar
NILS TORP guitar
KLAUS PINDSTRUP violin, harmonika

Hvornår: Lørdag d. 29. marts kl. 15 (kagebuffet 15-16 og koncert 16-17).
Hvor: Told- & Grænsemuseet, salen.

Billetpris: 225,- inkl. the, kaffe og kagebuffet.
Entrébillet til museet er også inkluderet.

Ønsker du KUN at deltage til koncerten er prisen 150,- - dørene åbnes først umiddelbart før koncertstart kl. 16, for denne billettype.

Museet er eksklusivt åbent fra kl. 14-18, så hvis du har lyst til at kigge dig omkring – så kom lidt før, eller hæng ud lidt efter arrangementet.

Arrangementet er arrangeret i samarbejde med Aabenraa Live.
Støttet af Musikkens År 2025 & Kulturelt Samråd Aabenraa Kommune