Sådan bruger du biblioteket

Oprettelse og lån af materialer

Hvordan opretter jeg mig som låner?

Icon Description

Er du 18 år eller derover kan du oprette dig som låner med MitID eller ved fremvisning af legitimation på bibliotekerne i betjent åbningstid

Er du udenlandsk borger kan du oprette dig med fremvisning af billedlegitimation på bibliotekerne i betjent åbningstid.

Er du under 18 år skal du have en forælder/værge til at oprette dig med MitID her. Bemærk at man under navn kun udfylder første fornavn og sidste efternavn. Du kan også blive oprettet i betjent åbningstid hvor I begge fremviser legimitation.

Alle gebyrer og erstatninger bliver sendt til din forælder/værge, som ved oprettelse kvitterer for at de er økonomisk ansvarlige
 

Hvad gør jeg hvis jeg har glemt min pinkode?

Icon Description

Du logger på med CPR/lånernummer + PIN.

Din pinkode består af 4 tal. Din profil bliver midlertidigt blokeret efter 3 forsøg. Blokeringen kan ophæves før tid ved login med MitID eller henvendelse til personalet i betjent åbningstid.

Har du glemt din kode, kan du logge på med MitID. Når du er logget ind, er det muligt at ændre pinkoden. Vi anbefaler at koden ikke består af talkombinationer fra dit CPR-nummer.

Er du under 18 år, kan din forælder/værge ændre koden ved at gensende formularen for oprettelse på aabenraabib.dk/opret . Når I udfylder og opdateres den eksisterende profil med kontaktinfo og pinkode umiddelbart herefter.

Hvordan fornyer jeg mine lån?

Icon Description

Når du er logget på vores hjemmeside eller app, kan du forny dine materialer.

Følgende krav skal være opfyldt for at du kan forny materialer:

  • Der skal være mindre end 7 dage tilbage til materialets lånetid er udløbet.
  • Der må ikke være reserveringer på materialet.
  • Du kan forny op til 2 gange. Dette giver en samlet lånetid på op til 90 dage på et materiale med almindelig lånetid.
  • Fornyelse af fjernlån afhænger af det bibliotek, som materialet er lånt fra. Se mere under "Hvordan fornyer jeg mine fjernlån?"

Vores Nyheder og Stakkebøger kan du hverken reservere eller forny.

Bemærk! En fornyelse starter et nyt lån på 30 dage fra dags dato. Fornyer du efter afleveringsfristen, vil du modtage en regning med gebyr fra Aabenraa Kommune i din digitale postkasse. Se mere under "Hvordan betaler jeg gebyr og erstatning?" og Gebyrer.

Hvordan fornyer jeg mine fjernlån?

Icon Description

Fjernlån er materialer, der bestilles hjem fra andre biblioteker uden for Aabenraa Kommune.

Fornyelse af disse er betinget af at det kommunebibliotek der lånes fra tillader fornyelse og at materialet ikke har reserverationer i deres system. 

Fornyer du et fjernlån, får du straks herefter en ny afleveringsdato. Denne skal du i første omgang se bort fra og afvente besked fra materialets ejerbibliotek. Hold øje med mail og/eller se status i app'en Biblioteket.

Fornyelse på denne måde sker på eget ansvar.

Hvis du er i tvivl, om du kan forny et fjernlån, er du altid velkommen til at tage kontakt til Aabenraa Kulturhuse og Biblioteker.

Hvordan betaler jeg gebyr og erstatning?

Icon Description

Du vil modtage en regning med Digital Post fra Aabenraa Kommunes økonomiafdeling.
Denne skal betales inden fristen. Aabenraa Kommune lægger 250 kroner oven i beløbet når de sender rykkere.

Er du fritaget for MitID/Digital Post, kan du betale ved personlig henvendelse ved personalet i betjent åbningstid.

Et gebyr oprettes ved for sen aflevering.
En erstatning oprettes ved overskridelse af afleveringsfristen på mere end 30 dage. Afleverer man inden for 3 måneders lånetid bortfalder erstatningskravet og du skal kun betale for forsinket aflevering.

  • Læs mere om gebyr og erstatninger her.

Hvad gør jeg med mine reserveringer når jeg er bortrejst?

Icon Description

Der er mulighed for at sætte sine reserveringer på pause for reserveringer på vores egne materialer.

  1. Log på aabenraabib.dk
  2. Gå ind på 'Min side'
  3. Gå ind på 'Alle reservationer'
  4. Øverst på siden kan du indsætte din fraværsperiode. Bemærk at alle datoer er inklusive.

Hvordan gør jeg hvis jeg gerne vil låne, men ikke selv kan komme ned på biblioteket?

Icon Description

Vi har ordningen Biblioteket Kommer til borgere bosat i Aabenraa Kommune der ikke selv kan komme ned på biblioteket. Ældre, gangbesværede og/eller folk med handicap, kan deltage i ordningen. Her får du leveret materialer til dit hjem hver fjerde uge.

Læs mere her

Skal jeg aflevere mit materiale på den filial hvor jeg lånte det?

Icon Description

På tværs af vores 5 biblioteker og 1 bogcafé kan du frit låne og aflevere.

Kan jeg aflevere hos jer, selvom materialet ikke er lånt på Kulturhuse & Biblioteker Aabenraa?

Icon Description

Ja, men dit materiale bliver først afleveret når det ankommer på det långivende bibliotek med vores kørselsordning. Vi kan ikke udlevere en kvittering til dig. Så vi anbefaler at du afleverer i god tid.

Aflevering på denne måde sker på egen risiko. I sjældne tilfælde kan det desværre ske at materialer bliver væk eller er lang tid undervejs - og her hæfter du selv for eventuelt gebyr og erstatning.

Hvad gør jeg når jeg ikke kan låne/aflevere mit materiale på automaten?

Icon Description

Du kan kontakte personalet i betjent åbningstid, hvis du oplever problemer ved automaterne.

I selvbetjent åbningstid kan du lægge en seddel i reserveringsboksen med disse oplysninger:

For lån:

  • Dato og tidspunkt for låneforsøg
  • Titel på materialet
  • Materialenummer (det lange nummer - find oplysningerne nederst til højre på bagsiden af materialet. I højre side over stregkoden på vores nyere materialer)
  • Din fødselsdato (undlad venligst at skrive CPR)
  • Dit navn

For aflevering:

  • Dato og tidspunkt for afleveringsforsøg. - læg sedlen så den stikker ud

Vi sørger for at materialet bliver lånt/afleveret..

Bemærk at materialer der ikke er indlæst korrekt vil bippe i døren på vej ind og ud af biblioteket.

Har I en app?

Icon Description

Ja. Biblioteket app hjælper dig med at holde styr på dine lån og reserveringer. Du kan acceptere notifikationer for at få ekstra påmindelser om rettidig aflevering. Her kan du også søge og reservere blandt vores fysiske og digitale materialer, og se vores åbningstider.

Andre apps vi bruger

Print, kopi, scan + bibliotekets PC'er

Priser og betaling

Icon Description
Sort på A42 kr
Sort på A34 kr
Farve på A43 kr
Farve på A36 kr

Du betaler gennem Princh. Pengene reserveres og bliver kun trukket hvis printet aktiveres på kopimaskinen med den 4-cifrede kode du får oplyst på skærmen. Henvend dig til personalet i betjent åbningstid hvis du oplever problemer.

Du kan betale med kort, Apple Pay, Google Pay og MobilePay, samt kontantbetaling til personale i betjent åbningstid.

Hvordan kan jeg kopiere, printe og scanne dokumenter?

Icon Description

Vi tilbyder kopi, udskrift og scan på alle vores biblioteker.

Kopi

  • Kopiér på kopimaskinen og betal med Princh.
  • Ved mere komplicerede opgaver (fx zoom, indstilling af lysstyrke, dobbeltsidet print fra dokumentføderen), kan det være nødvendigt at kontakte personalet i betjent åbningstid.
  • Husk at tjekke forhåndsvisning for at undgå at betale for fejlprint.

Print

Man kan udskrive dokumenter fra bibliotekets PC'er (kræver bibliotekslogin) eller egen mobil, tablet eller PC. Se vejledning under næste spørgsmål.

  • Husk at tjekke forhåndsvisning (lup) for at undgå at betale for fejlprint.
  • Du kan nøjes med at betale én gang for alle dine print, hvis du minimerer vinduet med Princh og starter en ny udskrift.

Scan

Du kan scanne direkte til din e-mail fra kopimaskinen. Brug kun funktionen til at sende til din egen e-mail.

Hvordan printer jeg fra min egen mobil, tablet eller computer?

Icon Description
  • Benyt print.princh.com eller hent appen Princh og tast koden fra den filial du vil udskrive på:
Aabenraa100739
Rødekro100740
Felsted100743
Tinglev100741
Bov100742
  • Tilføj de dokumenter du ønsker at udskrive
  • Gennemse indstillinger for farve og format (standard er sort print på enkeltsidet A4)
  • Husk at tjekke forhåndsvisning (lup) for at undgå at betale for fejlprint
  • Gå videre til betaling

Bemærk: via app kan man kun printe og betale for et dokument ad gangen. Se evt. Princhs vejledning for brug af app.

Hvordan bruger jeg bibliotekets PC'er?

Icon Description

Bibliotekets PC'er kan bruges af alle der er oprettet som låner på biblioteket. Du logger på med dit lånernummer (oftest cpr) og pinkode.

På nogle af vores biblioteker har vi PC'er som er forbeholdt voksne, så børn under 15 år ikke kan logge sig på disse.

Der er mulighed for at bruge USB-port på siden af skærmen. Vores PC'er er sikret mod overvågning og vi tjekker regelmæssigt for keyloggere.

Du logger af øverst på skærmen under "Afslut booking". Når du logger af, slettes al aktivitet på maskinen, inklusive adgangskoder og gemte filer.

Hver dag har du mulighed for at benytte vores maskiner i op til 4 timer. Det er muligt at dele sin tid op i flere sessioner.

Brug af biblioteket

Har I handicapparkering?

Icon Description

Ja

Aabenraa Bibliotek

3 pladser på Foreningstorvet ved siden af Folkehjem

1 plads til venstre for den gamle indgang mod syd

Rødekro Bibliotek1 plads på parkeringspladsen til højre for biblioteket
Felsted Bibliotek

1 plads på parkeringspladsen bag Damms Gård.

Bemærk - der er niveaufri indgang fra hovedindgangen ud mod Gråstenvej. Der er en sti på højre side fra parkeringspladsen i baggården til hovedindgangen.

Tinglev Bibliotek2 pladser på parkeringspladsen ved Borgerhuset
Bov Bibliotek1 plads på parkeringspladsen til venstre for indgangen
Arena BogcaféArena Aabenraa har handicapparkering ved siden af bygningen ved begge indgange.

Hvordan kommer jeg ind når biblioteket er selvbetjent?

Icon Description
  • På Aabenraa Bibliotek, Rødekro Bibliotek og Bov Bibliotek skal du være mindst 13 år og oprettet som låner for at logge ind. Ved indgangen scanner du dit sundhedskort/lånerkort og taster din kode på 4 tal. I Biblioteket app kan du også finde en stregkode under "Min side".
  • På Tinglev Bibliotek/Tinglev Borgerhus og Felsted Bibliotek/Damms Gård kan du komme ind med dit sundhedskort uden at være oprettet som låner.

Luk kun de personer ind du følges med og kan tage ansvar for.

Må jeg spise medbragt mad og drikke på biblioteket?

Icon Description

Ja, det må du gerne.

Mad og drikkevarer må ikke nydes i børneområdet, ved vores PC'er, på Torvet i Aabenraa eller ved vores bløde møbler

Har I en kaffeautomat?

Icon Description

I Aabenraa har vi en kaffeautomat som laver forskellige varianter af kaffe, kakao, samt varmt og koldt vand.

  • Kaffe/kakao koster 5 kr
  • Vand koster 1 kr

Man kan betale med mønter og MobilePay.

 

I Tinglev og Bov er der kaffe og te ved høflig selvbetjening og betaling gennem MobilePay

I Rødekro og Felsted kan vi pt. ikke tilbyde kaffe

 

På alle vores biblioteker er du velkomne til at tage dine egne drikkevarer med og nyde dem. Mad og drikkevarer må ikke nydes i børneområdet, ved vores PC'er, på Torvet i Aabenraa eller ved vores bløde møbler

Opbevarer I glemte sager?

Icon Description

Du kan kontakte personalet i betjent åbningstid for at få os til at gennemse glemte sager.

På Aabenraa Bibliotek har vi en kasse med glemte sager uden særlig værdi. Her kan du f.eks. finde drikkedunke, tøj, handsker og bamser. Find den øverst på den høje hvide reol i børnebiblioteket. Genstande uden særlig værdi bortskaffes på månedlig basis.

Genstande af værdi og personlige papirer forsøger vi at identificere ejeren på og kontakte hvis muligt.

Vi opbevarer genstande af værdi sikkert og sender regelmæssigt til hittegodskontoret. Kontakt hittegods her.

Kan jeg gå på en wifi-forbindelse hos jer?

Icon Description

Ja, vores wi-fi hedder BORGER_GUEST_NET og er uden kode.

Bemærk at på et offentligt wi-fi skal du være opmærksom på kun at taste adgangskoder og følsomme oplysninger på krypterede forbindelser. Det kan fx være en hjemmeside der starter med https://.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?