Moral på grænsen

Hør en anden historie om grænselandet - smugleriet mellem 1945-2000
Date
02 april 2025
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 30 DKK
Bibliotek
Aabenraa Bibliotek
I samarbejde med
Projekt Fremmed
Adresse

Haderslevvej 3
6200 Aabenraa
Danmark

Det historiske samliv mellem Danmark og Tyskland er ofte blevet portrættet som konfliktfyldt. Grænselandet var imidlertid ikke kun fyldt med soldater, det myldrede også med smuglere.

Smugleriet er med til at fortælle en anden historie om grænselandet – en historie, der er fyldt med ”samhandel”, sort økonomi og storsmuglende pensionister.

Nils Valdersdorf Jensen, historiker og afdelingsleder ved Svendborg Museum, tegner et ædrueligt portræt af Danmark som smuglerland. Han fortæller om smugleriet i de danske farvande og grænseområder fra Anden Verdenskrig og til i dag, og han viser, hvordan staten trods fintmasket kontrol og stramme love mistede kontrollen ved grænserne.

Foredraget bygger på den anmelderroste og prisvindende bog "Smuglerlandet Danmark" og tilføjer helt nye nuancer til fortællingen om Danmark som et tillidssamfund.